Tid Søg Hjælp
    . .Emner > Klosterheden
 
Klosterheden       Printvenlig version
- Af Carsten Kristensen

Alene på grund af størrelsen er Klosterheden og Kronheden Plantager et besøg værd. Med et samlet areal på ca. 6.400 ha udgør de et af de største skovområder i Danmark. Fagfolk vil sikkert påstå at Klosterheden ikke er en skov, men en plantage. Størstedelen af området er nåletræsplantage, der er plantet på de tidligere hedearealer, som bestod af Kronheden vest for Flynder Å og Klosterheden øst for. Navnene stammer fra en tid, da områderne var ejet af henholdsvis Kronen og Gudumkloster. Lokalbefolkningen kalder i daglig tale hele området for Klosterheden. Hedesletterne er aflejret af smeltevand for ca. 15.000 år siden i slutningen af sidste istid. Begge områder gennemfures af et antal smeltevandsdale med nogle af landets reneste vandløb, som løber ned til Flynder Å, Dride Å og Fåremølle Å.

I 1874 foretog private de første tilplantninger ved Gudumhus. Staten opkøbte størstedelen af arealerne fra 1880-88 og fortsatte tilplantningen. Det var en form for egnsudviklingsprojekt, der skulle skaffe arbejde, brænde og med tiden gavntræ til den skovfattige egn. Ved opstemning er der for ca. 50 år siden skabt et antal kunstige småsøer. Området har et spændende og varieret dyreliv, og en af landets største krondyrbestande findes i Klosterheden.

Efterhånden som plantagen er vokset til, har hedens dyreliv ændret sig. De sidste urfugle forsvandt omkring 1960, og skovens dyreliv indvandrede og bredte sig. Rådyret var et af de første dyr, der indfandt sig. Bestandsstørrelsen har varieret meget. I ca. 10 år fra 1985 var her en ret stor bestand på grund af mange unge bevoksninger.
 Samtidig var rævebestanden lille som følge af skabmider, der forårsagede pelstab og død for rævene. Nu er rådyrbestanden igen lav på grund af den ældre skov og rævebestanden, der igen er blevet større.

Ræven med sine unger foran hulen.

Foto: www.bejagt.dk

 

Kronhjort fotograferet tidligt om morgenen.

 
Foto: www.jaegerforbundet.dk

Krondyrene er Klosterhedens karakterdyr.

De første krondyr blev observeret for ca. 100 år siden. Efter 2. Verdenskrig steg bestanden indtil begyndelsen af 1980-erne. I dag er det en af landets største med en forårsbestand på ca. 325 stk. For at holde bestanden på et passende antal, der ikke skader skoven eller de omliggende marker for meget, skydes der årligt ca. 60 dyr. Krondyrene skader skoven ved at æde barken på yngre træer (”skræller”). De små ”sukkertopgraner”, der ses nogle steder, er formet af bid fra krondyr gennem mange år. Hjortene ødelægger barken på en del unge træer, når de i juli-august skraber deres nye gevir(“fejer”) mod unge træer for at rengøre det for det vækstlag af hud og hår (basten), der har dannet geviret. Alle danske mårdyr lever her, men odder ses kun sjældent. Egern er en af “indvandrerne”. Den kan især ses i gamle bevoksninger af gran og fyr.

Bæver på vej med en afgnavet gren.

Foto: afdelinger.djh.dk/.../stories/storyReader$45

 

Hvis man bevæger sig helt stille rundt i Klosterheden, kan man være så heldig at observerer Bæveren. Der blev udsat 18 bævere i Klosterheden 1999, og har siden opbygget en sund bestand. Et sikkert tegn på at man er tæt på Bæveren, er selvfølgelig de flotte dæmninger som Bæveren bygger for at beskytte sin rede. Et andet tegn er de mange afbidte grenstumper der står tilbage, efter at Bæveren har gnavet en gren over som skal bruges til bygningsværket. Skovdriften i Klosterheden tager ud over produktionen også hensyn til landskabet, flora og fauna, kulturhistoriske levn og muligheder for friluftsliv. Gennem de senere år er her f.eks. plantet mere løvtræ end hidtil, og der er planer om at dyrke en del arealer naturnært, hvilket vil resultere i blandingsskov med flere træarter i forskellige aldre på samme areal. I fremtiden vil man i stedet for traditionel plantning lade skoven så sig selv til erstatning for de ældste træer, der fældes eller får lov til at dø af alderdom. Allerede i 1977 oprettede Klosterheden Statsskovdistrikt den maskincentral, der siden er blevet til Vestjyllands Maskinstation, og kort tid efter begyndte distriktet at flise bjergfyr og træer fra førstegangstyndinger til brændselsflis ved hjælp af flisentreprenører. Distriktet var således blandt pionererne med hensyn til mekanisering og flisproduktion. Mere end 90 % af al træfældning foregår i dag med maskine.

 

Kilder
Skov og Naturstyrelsen, vandreture i statsskovene nr. 111

Forside
Områder
Emner
Projektet
Links
Kontakt